Nyhed: Dyrskuepladsen skal rumme gode oplevelser hele året
Besøg Dyrskuepladsen fra fredag den 26. marts 2021 – helt gratis og uden booking.
Alt omhandler: Dyrene på Dyrskuepladsen. Hele året rundt, da vi jo faktisk har mange andre dyr på pladsen end heste, køer og får. Vi har nemlig også mariehøns, regnorme og masser af andre dyr.
Og dem vil vi have mange flere af. Vi vil have flere insekter på Dyrskuepladsen. Derfor er der anlagt nye flotte områder på pladsen, hvor målet er klart: Mange nye insekter skal bo her.
Når man tiltrækker en masse forskellige dyr og insekter øger man nemlig biodiversiteten og er med til at opretholde den naturlige balance.
Dyrskuret er gratis at benytte og en gave fra Fynske Banks Fond. Planter og bede er lavet med Odense Kommune. Det kommende online materiale er lavet med hjælp fra Den Faberske Fond.