Vi glæder os til at se jer!

Til Det Fynske Dyrskue 2024 vil du blive mødt af det velkendte dyrskue med dyr, fødevarer og et hav af maskiner – og en række nye tiltag. Heriblandt et stort parkområde med street food, en udelivsmesse og flere scener med oplæg og underholdning.

Dyrskuet bygger bro mellem land og by

Det Fynske Dyrskue har eksisteret i mere end 140 år, og er i dag en kulturarv uden sammenligning. Kulturarven og vores solidt plantede rødder holder vi fast i, men vi mener også, at det er tid til at støve det ældre image af og bringe det 21. århundrede på banen.

Vi bevarer det velkendte dyrskue med dyr, fødevarer og et hav af maskiner – og så sætter vi nu fokus på de grønne tendenser, erhvervslivet og en lang række innovative tiltag, som vil favne bredt og skabe nye spændende oplevelser for vores mange besøgende.

Det vil altså være et dyrskue, som fører den traditionsrige kulturarv videre – dog med et moderne tvist.

Barn og kalv

Hvad vil du møde på dyrskuet?

Alt det velkendte plus det nye. Dyrskuet giver et indblik i det traditionelle landbrug, fremvisninger af dyr og kæledyr, traktorer og mejetærskere. Du vil møde passionerede udstillere, der glædeligt deler ud af deres historier fra livet på landet, viden om de nyeste landbrugsmaskiner og engagerede børn, der stolt viser deres dyr frem på børnedyrskuet.

Som noget nyt har vi sat fokus på udelivet, så du fremover også vil kunne få et indblik i alt, hvad naturen tilbyder, som outdoor-livet, jagt, fiskeri, hiking og meget mere. Du kan se hele programmet for dyrskuet her.

Børnedyrskuet

På børnedyrskuet får børn i alle aldre mulighed for at vise deres dyr og kæledyr frem for hinanden og for de mange besøgende. Igennem årene har vi blandt andet haft besøg af kaniner, kalve, heste og mange andre dyr.

Børnene kan deltage i diverse konkurrencer med deres dyr, og vigtigst af alt – børnene får gode oplevelser sammen og mulighed for at skabe nye venskaber.

Historisk tilbageblik

Tidligt i 1800-tallet blev de første fællesskuer afholdt i Danmark. Gårdejere inviterede indenfor, da de ønskede at vise deres gårde, kvæg og deres mange forskellige arbejdsopgaver frem. Senere gik landmændene sammen om at afholde dyrskuer, og i 1882 blev det første dyrskue afholdt i Ansgar i Odense. Her trak landmænd fra nær og fjern deres kvæg til dyrskuet, hvor de i indgangen blev vurderet, om deres kvæg kunne deltage i dyrskuet.


Dengang var der ikke noget, der hed mekaniske landbrugsmaskiner, så fokus var udelukkende på dyrene. Det ændrede sig i takt med den samfundsmæssige udvikling, og i 1917 blev den første serieproduktion af traktorer vist frem på dyrskuet.

Sidenhen er både baconbaren, der præsenterede nye retter med dansk kød, mælkepubben, der præsenterede nye måder at bruge mælk på, som f.eks. i kaffen, kvindernes madtelt og børnedyrskuet kommet til. Listen er lang og i 2023 tilføjer vi flere nye innovative tiltag. Vi deler løbende nyheder, fun facts og historiske tilbageblik. Så følg med på Facebook og Instagram.

Vi giver tilbage til naturen

For hver solgt billet donerer vi 5 kr. til et eller flere naturgenoprettende projekter på Fyn. Med vores nye fokus på de grønne tendenser og med vores kærlighed til den grønne udvikling, ønsker vi at give tilbage til naturen. 

Følg med på vores facebookprofil, hvor du inden længe kan være med til at indstille, hvilket projekt, der har fortjent at få en donation. Overrækkelse af donationer vil finde sted under dyrskuet lørdag den 10. juni 2023.

Så hvis du allerede nu har sat kryds i kalenderen d. 9.-11. juni 2023, så køb dine billetter billigere online og støt samtidig den gode sag. Det vil naturligvis stadigvæk også være muligt at købe dine billetter ved indgangen til dyrskuet.

Ikon Det Fynske Dyrskue

De 5 fokusområder

Dyr

Det Fynske Dyrskue er og bliver – ja, dyrenes. Derfor vil du også på dette års dyrskue blive mødt af både landbrugsdyr og kæledyr, som udstilles af børn og voksne. Du kan komme helt tæt på alt fra danske malkekøer til får, heste, høns og meget mere.

Fødevarer

Det Fynske Dyrskue har siden 1928, da Kvindernes Madtelt debuterede, været et udstillingsvindue for lækre lokale fødevarer. Madteltet blev dengang hurtigt en succes, og derfor har fødevarerne sidenhen kun fået mere plads på dyrskuet. I år er ingen undtagelse, så kom og få en smagsoplevelse på dyrskuet.

Innovation

Landbrugets fremtid rimer på robotter, viden og uddannelse, og det afspejler aktiviteterne på Det Fynske Dyrskue. Innovation og udvikling er centrale temaer på dyrskuet, hvor du kan blive klogere på den nyeste viden, nye teknologiske landvindinger og banebrydende opfindelser på landbrugsområdet.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er øverst på dagsorden mange steder i disse år – også på Det Fynske Dyrskue. Du vil få rig mulighed for at lære mere om, hvordan landbruget arbejder intensivt med den grønne omstilling og med udviklingen af nye og mere bæredygtige løsninger for fremtidens fødevareproduktion. 

Udeliv

Naturen er forudsætningen for alt, hvad der rimer på Det Fynske Dyrskue. Derfor hylder dyrskuet i år naturen med en ny udelivsmesse under åben himmel. Her kan du blive inspireret til nye måder at være i naturen på – det gælder lige fra aktiviteter som fiskeri eller hiking til det mere hjemlige i hus og have.

Søg