Fødevare-
marked

Kig forbi Fødevaremarkedet og mød de mange entusiastiske udstiller, som gladeligt deler ud af deres viden om fødevarerne.

Kom og oplev gode, lokale fødevarer på Fødevaremarkedet

På dyrskuets Fødevaremarked samler vi alle fødevare- og råvareproducenter rundt omkring på Fyn, og som gæst kan du besøge de mange udstillere, som gladeligt fortæller om deres produkter – og hvis du er heldig, kan du også få lov til at smage på godterne.

Læg vejen forbi Fødevaremarkedet og lad dig inspirere – du kan også købe et par gode, lokale delikatesser med hjem.

Fødevaremarkedet

Kom og besøg Fødevaremarkedet, der er kendt for sit brede sortiment af fynske friske fødevarer.

Brug Fødevaremarkedet som inspirationstur til de vanlige opskrifter, få stillet den lille sult eller gå på opdagelse i boderne og køb nyopdagede lokale lækkerier med hjem til en hyggelig stund.

De seneste år har du bl.a. kunne smage og købe mjød, friske jordbær og ærter, hvilket især mange børnefamilier benyttede sig af. 

Du har også tidligere kunne lære nye ting om blandt andet sydesalt og bolcher, og for de voksne har særligt likør-standen været populær. Her kunne du kunne blive klogere på, hvordan du kunne spice de kolde sommerdrinks op med for eksempel rabarberlikør.

Glæd dig til et Fødevaremarked fyldt med skønne lækkerier.

IMG_9747
IMG_9914

Street food-markedet

Boderne på Street food-markedet finder du midt på dyrskuepladsen lige ved scenen i parken, og den placering er ikke helt tilfældig. Her kan du nemlig kombinere en lækker ret fra en af de mange boder med god underholdning fra scenen – så bliver det ikke meget bedre.

Så når sulten melder sig, eller fødderne trænger til en pause? Så læg vejen forbi Street Food-boderne. 

 

Her kan du et bredt udvalg af lækre street food retter inspireret af forskellige køkkener fra mange forskellige lande.

Er det den søde tand, der skal tilfredsstilles? Så er det intet problem – der vil også være et solidt udvalg af søde sager.

Bæredygtige og lokale fødevarer

Dyrskuets fornyede fokus på bæredygtighed og på en grønnere fremtid rimer i det hele taget godt på missionen om at præsentere dyrskuets besøgende for nogle af de mange fødevarer af høj kvalitet, som produceres hjemme i den store fynske køkkenhave.

Fødevarer, som er produceret lokalt, er en del af svaret i en fremtid, hvor det, vi spiser og drikker, gerne skal efterlade et mindre klimaaftryk end tidligere.

Prestigefyldt kokkekonkurrence gæster dyrskuet

Schiøtz Prisen – prestigefyldt kokkekonkurrence – er bare en af de oplevelser, som dyrskuet i år tilbyder publikum med henblik på at hylde de lokale råvarer. Her dyster professionelle kokke i at tilberede lækre retter af lokale grøntsager, kød og øl – og mon ikke, der falder en smagsprøve eller to af til publikum, når konkurrencen for første gang nogensinde indtager Det Fynske Dyrskue søndag den 11. juni 2023.

Hvilken dag skal du på Det Fynske Dyrskue?
– Den 9., 10. eller 11. juni 2023?

Søg