Køer på mark
Sæt kryds i kalenderen
Den 7.-9. juni 2024
Vi glæder os til at se jer allesammen den 7.-9. juni 2024 til det Det Fynske Dyrskue. Følg med her på siden, hvor vi løbende fortæller om, hvad du kan glæde dig til næste år.
Dage
Timer
Minutter

Det Fynske Dyrskue åbner om

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Glæd dig til

Vi er i fuld gang med at planlægge programmet for 2024 - og du kan godt glæde dig.Indtil vi kan løfte sløret for de mange nye oplevelser, kan du herunder se et lille udpluk af de oplevelser, som Det Fynske Dyrskue bød på i 2023.

Search & Rescue
SAR DK
lørdag den 10. juni kl. 11.00
Oplev dette flere gange under dyrskuet.
Se hvornår i programmet.

Hør mere om, hvordan Search & Rescue bruger hunde i eftersøgningen af forsvundne mennesker og se trænede eftersøgningshunde i aktion i en lille opvisning.

Search and Rescue Danmark (SAR DK) er stiftet i 2021. SAR DK er en frivillig organisation, der har det formål at assistere myndigheder, civile organisationer og privatpersoner med at udføre eftersøgning af forsvundne personer af højeste kvalitet med veluddannet personale, med og uden hjælp fra spontane frivillige.

Er metan fra køer og klima den rene varme luft?
SEGES OG AARHUS UNIVERSITET
fredag den 9. juni kl. 14.45

Hør hvad Nicolaj Ingemann Nielsen fra SEGES Innovation, Mette Olaf Nielsen fra Aarhus Universitet og en rigtig kvægbonde med fingrene i farsen har at sige om den ting.

Få svar på en masse spørgsmål: Hvorfor køer egentlig laver metan? Hvor meget metan laver sådan en ko egentlig? Hvorfor kan en ko æde helt andre typer af føde end vi mennesker bare fordi hun har en kæmpe vom? Hvor stor er sådan en vom? Og hvem er det så i virkeligheden der laver metanen? Kan vi få køerne til at lave mindre metan? Er det sikkert for køerne? For os mennesker der skal spise de mælkeprodukter og det kød køerne producerer? Hvorfor kan køer spille en vigtig rolle i en cirkulær bioøkonomi? De tre veloplagte oplægsholdere vil give et bud på svar på disse spørgsmål og en masse andre som publikum kunne have lyst til at stille.

Slip kreativiteten løs i Dyr’skuret
DYR'SKURET
lørdag den 10. juni kl. 10.00
Oplev dette flere gange under dyrskuet.
Se hvornår i programmet.

I Dyr’skuret vil der være spækket med skønne børneaktiviteter, der kan tænde den kreative gnist hos børn i alle aldre.

Når du træder ind i Dyr’skuret, vil du blive mødt af et magisk sted fyldt med kreative oplevelser for børn.

Du kan for eksempel prøve kræfter med dine kunstneriske evner. Sammen med CrateIt kan du nemlig male dit eget bondegårdsdyr – og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Så måske grisen skal være grøn eller koen skal være hvid med blå pletter? Det er op til dig. Du styrer malerpenslen.

Følleslev-pigerne står klar til at tage imod dig. Hos dem kan du deltage i deres workshop, hvor de viser dig, hvordan du laver din helt egen vindmølle. De stiller genbrugsmaterialer til rådighed, som du kan kaste dig over, når du skal udforme din egen vindmølle. Når du er færdig, får du selvfølgelig lov til at tage den med hjem.

I Dyr’skuret kan du også prøve ansigtsmaling, så du kan komme til at ligne dit yndlingsdyr. Du skal bare beslutte, om du skal være en smuk sommerfugl i alle regnbuens farver, en mariehøne med masser af prikker eller en brølende løve med knurhår strittende fra din mund.

Du vil også kunne finde mange andre aktiviteter i Dyr’skuret, så når kreativiteten skal slippes fri, ved du, hvor du skal gå hen.  

Vi ses i Dyr’skuret. 

Kig forbi Dyr’skuret:
Lørdag d. 10. juni fra kl. 10-17
Søndag d. 11. juni fra kl. 10-15

Fra land til by

Sommertid er dyrskuetid!

Den 7. – 9. juni 2024 danner Det Fynske Dyrskue igen rammen om en folkefest spækket med oplevelser og viden om det moderne landbrug. Kom tæt på de prægtige dyr, smag på de gode lokale fødevarer, se de innovative maskiner og hør om initiativer, der skal værne om vores natur og bringe os tættere på den grønne omstilling.

På udelivsmessen kan du blive inspireret og købe nyt til dit udeliv; om det gælder hus og have, jagt, fiskeri eller andre outdooraktiviteter. Scenerne byder på underholdning, og når benene trænger til lidt hvile, kan du søge ind på pladsens nye parkområde, hvor du kan fylde maven med mad fra vores streetfood-marked.

Tag familien, vennerne eller kollegerne med.

Vi støtter

Det Fynske Dyrskue giver tilbage til naturen

Når du køber din billet online inden den 31. maj, så donerer dyrskuet 5 kr. per solgt billet til et naturoprettende projekt på Fyn.

Skal du med som dyreudstiller?

Dyrene har siden begyndelsen af Det Fynske Dyrskue været livsnerven. Dengang var det nemlig dyrene, der var hele omdrejningspunktet, og i dag er de stadig en meget vigtig del af livet og oplevelserne på dyrskuepladsen. Vi glæder os derfor til at byde de mange dyreudstillere velkommen til dette års dyrskue – og vi håber, at du skal med.
 
Tilmeldingsfristerne:
Hesteudstilling: 3. april kl. 12 – 23. april
Børnedyrskuet: 18. april kl. 12 – 17. maj
Kvægudstilling: 1. maj kl. 12 – 22. maj
Får- og gedeudstilling: 1. maj kl. 12 – 22. maj
 

Til besøgende

Når du som besøgende gæster Det Fynske Dyrskue på dyrskuepladsen midt i Odense, vil du få følelsen af, at du lige så godt kunne være midt på landet.

Vi bygger nemlig bro mellem land og by, så du kan få en landlig oplevelse midt i byen. Du kan komme helt tæt på dyrene, aktivere dine smagssanser med lækre fødevarer, lære nyt om landbrugsmaskiner, lade dig inspirere på udelivsmessen og meget mere.

Læs mere om de mange oplevelser her.

Til udstillere

Hvert år gæster omkring 50.000 gæster Det Fynske Dyrskue, og dem har du muligheden for at vise dine produkter til. På Det Fynske Dyrskue kan du både udstille landbrugsmaskiner, maskiner, fødevarer og meget mere.

Som noget nyt kan du nu også blive udstiller på vores nye udelivsmesse – og her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Du kan udstille udstyr til oplevelser i eller inspireret af naturen. Lige fra camping, fiskeri og hiking til det mere hjemlige udeliv omkring hus og have.

Børnedyrskuet

Som udstiller på børnedyrskuet, får du mulighed for at udstille dit dyr og møde andre dyreudstillere. Har du ikke et dyr, så kan du i år udstille et hjemmelavet dyr i vores kreative stald.

Du får også mulighed for at deltage i konkurrencer, og selvfølgelig møde de mange andre udstillere på børnedyrskuet.

Fra land til by

Det Fynske Dyrskue giver dig en unik følelse af at være helt tæt på livet på landet. Vi bringer nemlig landbruget, landbrugsmaskinerne, dyrene og alle oplevelserne ind til byen – og dig.

Når vi åbner for dyrskuepladsen, vil der være oplevelser for alle!

Dyr

Dyrene var startskuddet til det oprindelige dyrskue, og de er fortsat en vigtig del af dyrskuet. På Det Fynske Dyrskue kan du opleve alt fra landbrugsdyr til kæledyr, som udstilles af børn og voksne.

Fødevarer

Fødevarer blev første gang introduceret på dyrskuet i kvindernes madtelt. Det blev hurtigt en succes, og fødevarer har sidenhen kun fået mere plads på dyrskuet.

Innovation

Innovation står højt på dagsordenen, og det afspejler sig i aktiviteterne på dyrskuet. Du kan blandt andet blive klogere på de nye teknologiske landvindinger og opfindelser på landbrugsområdet.

Bæredygtighed

På dyrskuet arbejder vi intensivt med den grønne omstilling og med udviklingen af nye og mere bæredygtige løsninger for fremtidens fødevareproduktion.

Udeliv

Naturen er en forudsætning for alt, hvad der rimer på Det Fynske Dyrskue. Derfor hylder dyrskuet i år naturen med en ny udelivsmesse under åben himmel.

Hold dig opdateret!

Følg os på de sociale medier og se, hvad det venter dig på Det Fynske Dyrskue.

På vores kanaler kan du lære meget mere om, hvad Det Fynske Dyrskue er. Vi deler alt fra indblik i hverdagen, nyheder, tilbageblik fra de seneste års dyrskuer, historiske tilbageblik og meget mere. 

Vis os gerne dine billeder fra dyrskuet. Tag os @det_fynske_dyrskue eller brug #detfynskedyrskue

Tag et kig og bliv inspireret til, hvad du skal opleve, når du den 9.-11. juni gæster Det Fynske Dyrskue.

Fødevaremarkedet havde alt, hvad hjertet kunne begære 👏🏻
På fødevaremarkedet blev der råbt i glædesråb om friske ærter og jordbær, som kunne købes og nydes undervejs, når man bevægede sig rundt på pladsen.
Du kunne også oplade batterierne med en frisk kop kaffe fra @fogarolli, som stod klar med sin rullende kaffebod. @boegebjerggaards_gaardbutik havde også taget en masse lækkerier med som for eksempel blommemarmelader og æble/blommemarmelade 🍏
Hærvejsalt stod også klar til at fortælle om deres sydesalt, Bolchepigen stod klar med bolcher i alle regnbuens farver, BTB Vin og Spiritus havde vin med og sådan kunne vi blive ved 😄
Fortæl os om din favorit ’spise’ fra fødevaremarkedet i kommentarfeltet 🍓🍬☕️#fødevaremarked #marked #smagsprøver #godesmage #bolcher #ærter #jordbær #honning #sydesalt #salt #marmelade #blomme #æbler #smag #godsmag #udstiller #detfynskedyrskue #dyrskue #mjød #vin #glæde #kaffe #oplevelse #kigforbi #tradition #udstiller #blivudstiller
Glæden var stor, da børnene på dyrskuet i år fik lov til at ’køre en traktor’ 😍🚜
Som noget helt nyt indviede vi Maskinringen på @det_fynske_dyrskue 👏🏻 I Maskinringen fremviste maskinudstillerne deres landbrugsmaskiner, Search and Rescue demonstrerede, hvordan hunde bliver brugt i eftersøgninger og børnene blev inviteret indenfor i førerhuset på de store traktorer.
De lange køer af forventningsfulde børn afslørede, at det var noget helt specielt at få lov til at komme ombord på en traktor. For nogen var vejen op til førerhuset nemmere end for andre – men det lykkedes. Og turen rundt i Maskinringen fik de helt store smil frem 😍
Var du forbi Maskinringen i år? 🚜🐶 Fortæl os i kommentarfeltet, hvad du synes var den bedste oplevelse 🤗#maskinringen #maskine #landbrugsmaskiner #landbrug #detfynskedyrskue #dyrskue #børn #børneaktiviteter #aktiviter #oplevelse #begivenhed #traktor #køre #foralle #kø #udstiller #maskinudstiller #landliv #livetpålandet #fyn
Traditionen tro kunne du igen i år opleve fåreklipning på @det_fynske_dyrskue ✂️🐑
…og det var en attraktiv begivenhed 😍 Glade gæster i alle aldre kiggede spændt med, da Andreas klippede og fortalte om fåreklipning.
Andreas havde i år taget sin ’gammeldags’ fåresaks med, som flittigt blev brugt. Mens han klippede de pelsede får, delte han ud af sin viden 💡 Han fortalte blandt andet, at det tager 1,5 time at klippe 10 får med en gammeldags fåresaks. Vidste du det?
I dag foregår fåreklipning en smule anderledes. I stedet for fåresaksen, bruger de i dag en ’klippemaskine’, som de bruger til at klippe de mange får. Det speeder processen op og gør deres arbejde lidt nemmere 👏🏻
Nåede du at opleve fåreklipningen i år?  Fortæl os, hvem du havde med i kommentarfeltet 🐑#detfynskedyrskue #fåreklip #populært #begivenhed #oplevelse #landet #får #dyr #bondegård #oplevelse #helttætpå #fyn #landbrug #landlivet #gård #fåresaks #klippe #landbruget #odense #dyrskuet #dyrskue
I år havde vi også besøg af kaninudstillerne, der løbende demonstrerede kaninhop – en disciplin, som skal opleves 🤩🐰Når kaninudstillerne begav sig mod banen, flokkede de nysgerrige besøgende til, som ville opleve det utrolige kaninhop. Og det er forståeligt, for det er helt vildt, så højt kaninerne kan hoppe 👏🏻
Du kunne også begive dig ind igennem porten, som førte ind til et område fyldt med kaniner, og her kunne du gå rundt og se på blandt andet racekaniner 😍
Fortæl os, hvad du synes det vildeste ved kaninhop er? 🐇 Er det højden på hoppene, kaninernes evne til at finde rundt eller noget helt tredje?
#detfynskedyrskue #kaninhop #kaninudstillere #kæledyr #kælekanin #hop #populært #oplevelse #kanin #racekaniner #racer #heltætpå #discpilin #vild #flot

Nyheder

Schiøtz Prisen indtager Det Fynske Dyrskue

Til sommer vil den fynske kokkekonkurrence, Schiøtz Prisen, for første gang blive afholdt på dyrskuet – og denne gang bliver det på ingen måder, som det plejer. Maden skal tilberedes i naturen over bål på bedste energivenlig vis.

Schiøtz Prisen er en ambitiøs kokkekonkurrence og en hyldest til det fynske spisekammer. Professionelle kokke fra øverste hylde skal fortolke de fynske fødevarer og lade øl indgå i retterne. Når retterne er vurderet, og vinderkokken fundet, vil besøgende få lov til at smage på retterne.

Læs mere om kokkekonkurrencen her.

Ny erhvervsklub skal samle landbruget og det fynske erhverv 

Den nyoprettede erhvervsklub har til opgave at samle erhvervslivet og virksomheder i landbrugssektoren. Formålet med erhvervsklubben er at give medlemmerne muligheden for at skabe nye relationer og netværk på tværs af brancher og erhverv.

Erhvervsklubben samles på Det Fynske Dyrskue – og flere gange i løbet af året. Der vil være en række netværksarrangementer, virksomhedsbesøg og andre begivenheder i løbet af året. Vil du vide mere om erhvervsklubben, er du velkommen til at kontakte os.

Udelivsmesse under åben himmel

Som gæst på vil du i år for første gang nogensinde kunne opleve en udelivsmesse på dyrskuet. Vi udvider paletten, og trækker naturen ind på dyrskuet og de mange aktiviteter og oplevelser, som naturen kan tilbyde.

Dyrskuet har altid haft fokus på landbrugets dyr, fødevarer og maskiner – men landbruget foregår i naturen, og nu får du mulighed for at blive inspireret til at hav af nye aktiviteter og oplevelser i naturen. Udelivsmessen præsenterer nye trends indenfor udendørsaktiviteter som hiking, camping, fiskeri, outdoor-liftstyle, udekøkkener og meget mere.

Få en på opleveren, og lad dig inspirere til årets udelivsmessen!

Landbrugsmaskinerne får ny scene på årets dyrskue

Landbrugsmaskinerne får i år en helt ny scene på dyrskuepladsen, nemlig den nye maskinring. Maskinringen vil udelukkende være til fremvisning af landbrugsmaskiner som traktorer, mejetærskere og meget mere.

Du kan som besøgende komme helt tæt på de store maskiner, trække gode erfaringer ud fra maskinudstillerne, og er du landmænd, kan du blive inspireret og opdateret på ny teknologi og nye tendenser indenfor landbrugsmaskiner.

Tak til vores sponsorer!

Vores sponsorsamarbejder er baseret på gensidig værdi.

Investér i din virksomhed
– bliv en del af Det Fynske Dyrskue.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du vide mere om, hvad der rører sig på Det Fynske Dyrskue – så skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Det Fynske Dyrskue, giver du os samtykke til at sende dig nyheder, tilbud, invitationer til arrangementer m.m. Du kan i vores persondatapolitik læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.