Havetraktortræk

Havetraktortræk 2026
søndag den 7. juni kl. 10.00

Konkurrence og underholdning for store og små

Igen i år vil der være Havetraktortræk på Det Fynske Dyrskue – et koncept, vi gentager efter den store succes sidste år.

I samarbejde med Landbo Ungdom inviterer vi til Havetraktortræk søndag mellem kl. 10 og 16. 

Er I klar til at se små, men stærke traktorer trække de tungeste slæder? Så kig forbi og oplev havetraktorerne konkurrere i seks vægtklasser. Alle er velkomne til at heppe og deltage uanset aldersgruppe og erfaring.

Kom og vær med til at skabe en festlig stemning på banen ved den gamle Maskinring, hvor tivoliet tidligere lå.

Vi glæder os til at se jer til en sjov og spændende søndag på Det Fynske Dyrskue! 

PRISER

100 kr. pr. traktor pr. klasse. De 100 kr. inkluderer to billetter til dyrskuet om søndagen.

(For at deltage i Havetraktortræk, skal du købe billet til konkurrencen.)

Yderligere spørgsmål eller kontakt skal ske til:

Christian Jørgensen på telefon 51 34 28 32

TILMELD DIG TIL HAVETRAKTORTRÆK

Vælg din vægtklasse og tilmeld dig herunder:

300 kg Lille standard (Plænetraktor) Havetraktortræk – 300 kg Lille standard (plænetraktor) – Det Fynske DyrskueTilmeld dig her.

300 kg Modificeret Havetraktortræk – 300 kg Modificeret – Det Fynske DyrskueTilmeld dig her.

350 kg Fattigrøv (fynsk klasse) Havetraktortræk – 350 kg. Fattigrøv (fynsk klasse) – Det Fynske DyrskueTilmeld dig her.

375 kg Stor Standard (Plænetraktor) Havetraktortræk – 375 kg Stor Standard (Plænetraktor) – Det Fynske DyrskueTilmeld dig her.

350 kg Modificeret Havetraktortræk – 350 kg Modificeret – Det Fynske Dyrskue Tilmeld dig her.

500 kg Modificeret Havetraktortræk – 500 kg Modificeret – Det Fynske DyrskueTilmeld dig her.

Der vil være præmier til 1., 2. og 3. pladsen.

Der køres med Simon Holm Sørensens Slæde.

Andre events og nyheder

Mød Fyns Western Club på Det Fynske Dyrskue

Fyns Western Club er en forening for alle med interesse for westernridning – uanset erfaring, alder eller hesterace.

Klubben har i mere end 30 år samlet westernryttere på Fyn omkring træning, fællesskab og glæden ved westernsporten.

På dyrskuet kan du prøve kræfter med lassokast og få et indblik i den spændende verden af westernridning. Klubbens medlemmer står klar til at fortælle om sporten, udstyret og de mange discipliner inden for western – og både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi og være med.

Kom og oplev den ægte westernstemning – vi glæder os til at møde jer!

Læg vejen forbi Beredskab Fyn og få et unikt indblik i livet som frivillig i beredskabet.

På vores stand får du mulighed for at opleve vores køretøjer og udstyr på tæt hold. Du kan også høre mere om livet som frivillig og de mange oplevelser og erfaringer, det fører med sig.

Som frivillige i Beredskab Fyn er vi en vigtig del af det samlede beredskab og bidrager til løsningen af en række samfundskritiske opgaver.

Vi støtter blandt andet ved større hændelser, eftersøgninger, logistikopgaver og andre indsatser, hvor ekstra hænder og specialkompetencer gør en forskel.

Kig forbi vores stand og få en spændende snak med en af vores frivillige. Vi glæder os til at se jer.

Oplevelser i Kaningården

I år er hele 109 racekaniner tilmeldt udstillingen. Kaninerne repræsenterer 20 forskellige racer og kommer fra 22 engagerede avlere. “Det er et flot antal”, fortæller formand Helle J. Mathiasen.

Fredag fra kl. 9.00 bliver kaninerne bedømt af dommerne Louise Møller og Casper Jensen, som vurderer dyrene ud fra de enkelte racers standarder.

Gennem hele dyrskuet vil der være kælne kaniner på bordet, som børn og voksne gerne må nusse. Samtidig står erfarne kaninavlere klar til at svare på spørgsmål om alt fra pasning og fodring til avl og forskellige racer.

Søndag kl. 15.30 afsluttes udstillingen med præmieoverrækkelse til de bedste kaniner.

Du finder det hele i Kaningården.

Søg