Vil du helt tæt på og bag om Schiøtz Prisen 2024? Så er ‘Frokost i laden’ lige noget for dig.
Søndag den 9. juni kl. 11.30 åbner vi dørene til laden, hvor du blandt andet vil blive forkælet af Restaurant Nordatlanten, der byder på sin fortolkning af smørrebrød i en fusion mellem det nordatlantiske og det danske køkken.
Dommerne ved Schiøtz Prisen vil løbende kigge forbi og fortælle om, hvordan det går med konkurrencen.
Senere på eftermiddagen vil du helt eksklusivt få lov til at smage på retterne fra de kendte kokke, som selv kommer ind i laden og præsenterer deres retter.
Læs mere om dommerne, kokkene og den intimkoncert, som du også vil kunne nyde i laden her.