Sommertid er dyrskuetid – og sådan har det været siden 1882.  Traditionen tro åbner Det Fynske Dyrskue igen den 12.-14. juni 2020.

Fra mandag den 7. oktober sidder vi klar ved telefonen eller pr. mail, når I skal tilmelde jer til 2020. Har du allerede reserveret, så er din reservation markeret på kortet og på udstillerlisten. Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at ringe eller skrive.

ÅBNINGSTIDER

I år holder vi åbent til kl. 20.00 fredag og lørdag. I har derfor mulighed for at holde åbent på jeres stand til kl. 20.00 – det er dog ikke et krav for alle udstillere. Fødevaremarkedet vil være åbent til kl. 20.00, så der er rig mulighed for både at få noget at spise samt noget at drikke.

Fredag den 12. juni kl. 08.00 – 20.00

Lørdag den 13. juni kl. 09.00 – 20.00

Søndag den 14. juni kl. 09.00 – 16.00

MASKINUDSTILLING, ERHVERVSUDSTILLING & HANDELSGADEN

Det er første gang, at der er mulighed for bestilling af stande i oktober. Samtidig har vi i år også valgt at dele tilmeldingen over i flere etaper. Tilmeldingen til maskinudstillingen, erhvervsudstillingen & handelsgaden starter den 7. oktober og den 2. december åbner vi for tilmeldingen til fødevaremarkedet.

I tilmelder jer via vores hjemmeside www.detfynskedyrskue.dk, men vi sidder selvfølgelig klar ved telefonen, hvis I skulle have nogle spørgsmål eller vil have en snak om dyrskuet næste år.

NYHEDER

Vi har også et par andre nyheder med til Det Fynske Dyrskue 2020. Området med heste udvides til venstre for Hovedindgang Øst, hvor der etableres et mekka med heste og hesteudstyr. Det vil blive suppleret af et område, hvor der også vil være præsentationer og foredrag for alle de hesteinteresserede, som er en mulighed, der vil være for maskinudstillerne også.

Der kommer mere information ud om disse tiltag, når vi kommer tættere på dyrskuet.

FLERE MINDRE STANDE PÅ MASKINUDSTILLINGEN

Vi har i år lavet flere nye og mindre stande på maskinudstillingen, så der er endnu større mulighed for også at vise sine park- og havemaskiner.

Igen i år vil fødevaremarkedet være centrum af pladsen, og her vil vi i 2020 tilføje flere aktiviteter, så vi kan få endnu flere gæster til at besøge vores dyrskueplads. Vi arbejder allerede nu med flere nye tiltag, som vi håber, at børnefamilierne vil tage til sig.

GÆSTEKORT

Det er selvfølgelig også muligt på forhånd at udsende gæstekort til forretningsforbindelser eller lignende. Vi er gået tilbage til vores system fra tidligere år, så det igen er muligt at få udleveret fysiske billetter til betaling efterfølgende. Gæstekort kan bestilles samtidig med tilmelding eller ved kontakt til Sekretariatet. Der er ikke forskel på voksen- og børnebilletter. Udstillerne vil modtage et antal gæstekort i foråret 2020 sammen med jeres materiale.

Gæstekortene skal udfyldes med firmaets navn, adresse og standnummer inden de videregives. Der faktureres kr. 65,- + moms pr. gæstekort, som bliver anvendt i indgangen. Faktura for de benyttede kort vil blive fremsendt efter dyrskuet.

Der kan til enhver tid bestilles yderligere gæstekort i sekretariatet eller gennem Sara Ekknud Windell på e-mail se@fynsklandbrug.dk eller tlf. 4032 0069.

Øvrige betingelser kan læses under ”Regler og Vilkår”.