Dette års dyrskue byder på aktiviteter, der er målrettet leg og læring. Der bliver mulighed for at få information om alle kvæg og heste samtidig med, at erhvervsudstillere, dyreudstillere og børnedyrskuet præsenterer et hav af alsidige aktiviteter, der giver viden om landbruget videre til publikum.

“Vi har på nuværende tidspunkt solgt halvdelen af erhvervsudstillingen, så det tegner positivt”, fortæller dyrskuechef Sara Ekknud Windell.

Det Fynske Dyrskue har de traditionelle ærespræmieuddelinger, konkurrencer samt spejder- og børneaktiviteter. Derudover præsenterer erhvervsudstillerne også et hav af spændende aktiviteter på deres stande. Der er kreative værksteder, mulighed for at klatre på udvalgte maskiner og spændende dyreudstillinger, hvor børnene kan lære mere om koen, hesten og fåret.

“Der er altid udstillere, der venter til sidste øjeblik. I år oplever vi dog tydeligt, at der er åbnet for standsalget tidligere. Derfor kan vi allerede nu også melde om 50% udsolgt på erhvervsudstillingen, hvor der er stor interesse fra både eksisterende og nye udstillere”, siger Sara Ekknud Windell.

Dyrskuechef Sara Ekknud Windell glæder sig til at afholde hendes første dyrskue. Allerede fra starten af har hun oplevet en positiv udvikling med nye muligheder, som blandt byder på samarbejder med Royal Unibrew og ølsmagning, Units med et legeområde og lokalt teater i Børnenes Hus.