Nyheder

Det Fynske Dyrskue er hele tiden på udkig efter nye, spændende og innovative tiltag. Følg med her på siden, hvor vi løbende opdaterer jer med nyheder fra dyrskuet.
Oplæg med Umut Sakarya og Det Grønne Museum

I deres oplæg ’Tour de Kartoffel’ vil Umut Sakarya og Bettina fra Det Grønne Museum fortælle dig en masse nye og spændende ting om den go’e danske kartoffel.

Umut og Bettina vil tage dig med ned af kartoflens ’memory lane’. Umut har i flere år serveret gammeldags mad på sine ’Guld’-restauranter og Bettina er madhistoriker. Tilsammen udgør de det perfekte makkerpar til at kunne fortælle mere om kartoflens rolle i vores madlavning.  

Udover at fortælle jer om kartoflens historie, vil de også fortælle om kartoflens hemmeligheder, inspirerer dig til at bruge kartoflen på nye måder og fortælle mere om kartoflens betydning ift. bæredygtighed og ernæring.  

Umut Sakarya er efterhånden et velkendt ansigt med en stor forkærlighed for mad og især dansk mad. Du kender ham måske fra Masterchef, fra TV2 udsendelsen ’De tre sultne mænd’ eller som restaurantejer af en lang række ’Guld’-restauranter? 🏆 Vi er mange som har fulgt ham i medierne, og nu får du mulighed for at opleve ham live og helt tæt på, når Det Fynske Dyrskue løber af stablen. 

Bettina Buhl er madhistoriker og arbejder til daglig med forskning og formidling af den danske madhistorie og kultur på Det Grønne Museum. Bettine bidrager blandt andet som madhistorisk konsulent på Badehotellet og er en hyppig gæst i Go’ Morgen Danmark.  

Lørdag den 8. juni 2024 går de på scenen på Det Fynske Dyrskue – kom og vær med! 

Maskinringen udvides

Maskinringen udvides og bliver endnu større i år 

Sidste år åbnede vi for første gang Maskinringen på Det Fynske Dyrskue, og i år gentager vi succesen – bare endnu større.

I Maskinringen byder vi maskinudstillerne ind og giver dem mulighed for at fremvise og fortælle om deres landbrugsmaskiner. Ringen bliver i år endnu større, så de får mere plads til at køre rundt og fremvise deres maskiner. 

Maskinringen byder også de mange børn velkommen, og tilbyder dem en tur rundt i ringen i de store maskiner. En begivenhed som var yderst populær sidste år. De mange børn var ellevilde og stod troligt i den lange kø og ventede i spænding for at få lov til at få en tur i de kæmpestore maskiner.

Tak til de mange maskinudstillere, som hvert år er med til at gøre Det Fynske Dyrskue til en uforglemmelig oplevelse for de mange nysgerrige besøgende.

Vi glæder os til at se jer alle på Det Fynske Dyrskue 2024.

Sebastian Klein

Standup comedy-show for børn og voksne 

Når Sebastian Klein gæster Det Fynske Dyrskue vil det igen i år være med dyr. Men i år vil I få mulighed for at opleve hans soloshow, som er noget af det tætteste, du kommer på et decideret comedy-standup show for børn og voksne. 

Du vil kunne opleve levende dyr, gøgl, dans og håbløse tryllenumre som sammen med Sebastian vil danne rammerne om en fabelagtig underholdning, hvor der er lagt op til de helt store og højlydte grin. Som han selv beskriver det, så må ”børn og voksne finde sig i at vride sig af grin undervejs.”

Kom og vær med på scenen i Parken på dyrskuepladsen søndag den 9. juni kl. 14.00. 

Popsi & Krelle

Kom og vær med når Popsi & Krelle indtager scenen i Parken på Det Fynske Dyrskue. 

”Det bedste vi ved, er at spille live.” – og det er lige præcis, hvad de skal til sommer på dyrskuet. Popsi & Krelle er især kendte for deres børnemusik, som i dag har mere end 400 millioner visninger på Youtube.

Popsi & Krelle gæster Det Fynske Dyrskue lørdag den 9. juni kl. 10.00.

Startskuddet på Popsi & Krelle lød i 2018 på Youtube, hvor de udgav deres første album ’Hjulene på bussen’. Sidenhen er det blevet til hele 12 album, hvoraf deres første album har modtaget dobbelt platin. Hver måned følger mere end 500.000 danske børnefamilier med på deres online-kanaler.

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du vide mere om, hvad der rører sig på Det Fynske Dyrskue – så skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Det Fynske Dyrskue, giver du os samtykke til at sende dig nyheder, tilbud, invitationer til arrangementer m.m. Du kan i vores persondatapolitik læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.