Hvilket landbrugsdyr er der flest af i Danmark? Hvilket dansk landbrugsdyr kan løbe hurtigst? Hvilket firbenet landbrugsdyr kan ikke kaste op?
Sådan kunne nogle af spørgsmålene lyde i Sebastians store quiz om landbrugsdyr. Bliv klogere på nogle af de dyr, vi lever af og med. Og hvem ved? Måske er der endda en præmie eller to til vinderne?
Sebastian er en af Danmarks førende naturformidlere. Han har i mere end 20 år lavet programmer for børn til DR. Han har bl.a. været medudvikler af og vært for programmerne Bidt, brændt og stukket på DR Ultra og 1 døgn, 2 hold, 3 dyr på TV2. Sebastian er desuden forfatter til over 50 bogtitler primært om dyr.
Der er rig mulighed for at opleve Sebastian under årets dyrskue – han går nemlig på scenen hele 2 gange om søndagen – kl. 11 og kl. 14.