Selvom Det Fynske Dyrskue ikke blev til noget i år, har vi sørget for, at du stadig kan komme helt tæt på dyrene. Ja, faktisk måske tættere end nogensinde. Du kan nemlig få dem helt hjem i stuen! De penge, du ville have brugt på billetter til Det Fynske Dyrskue, kan du bruge på at købe vores to nye dyreplakater, som vi håber, kan sprede smil hos både store og små dyre-elskere i hele landet. Hanen og koen er to af de dyr, vi selv allerbedst ka’ li’, så de skulle selvfølgelig være motivet, som pryder plakaterne – og vi håber, at du vil hjælpe os med at give dem alle et godt hjem.

Plakaterne er perfekte som fødselsdagsgaver, julegaver, adventsgaver, bare-fordi gaver og mormor-er-den-bedste-gaver. Det er muuhligvis årets gave til børnene eller børnebørnene – ja, eller bare én, der er lige så glad for dyr, som vi er.

Når du køber en plakat, er du samtidig med til at støtte, at Det Fynske Dyrskue (forhåbentligt) bliver til noget igen næste år, da dyrskuet får overskuddet for salget.

 

Plakaterne er sat til salg, og kan købes her: Dyreplakater fra Det Fynske Dyrskue (avisfordele.dk)