Maskinringen udvides

Kom og få en tur i en landbrugsmaskine
fredag den 13. juni kl. 10.00
Oplev dette flere gange under dyrskuet.
Se hvornår i programmet.

Maskinringen udvides og bliver endnu større i år 

Sidste år åbnede vi for første gang Maskinringen på Det Fynske Dyrskue, og i år gentager vi succesen – bare endnu større.

I Maskinringen byder vi maskinudstillerne ind og giver dem mulighed for at fremvise og fortælle om deres landbrugsmaskiner. Ringen bliver i år endnu større, så de får mere plads til at køre rundt og fremvise deres maskiner. 

Maskinringen byder også de mange børn velkommen, og tilbyder dem en tur rundt i ringen i de store maskiner. En begivenhed som var yderst populær sidste år. De mange børn var ellevilde og stod troligt i den lange kø og ventede i spænding for at få lov til at få en tur i de kæmpestore maskiner.

Tak til de mange maskinudstillere, som hvert år er med til at gøre Det Fynske Dyrskue til en uforglemmelig oplevelse for de mange nysgerrige besøgende.

Traktortur i Maskinringen
Fredag den 13. juni: kl. 10.00 og kl. 14.00
Lørdag den 14. juni: kl. 14.00
Søndag den 15. juni: kl. 10.00

Vi glæder os til at se jer alle på Det Fynske Dyrskue 2025.

Andre events og nyheder

Dog dancing

Frivillig håndtering hos hund

Landmandsvejen

Nyt koncept ser dagens lys på dette års Dyrskue

I år kan dig og familien tage på en helt særlig tur ned ad Landmandsvejen.

Landmandsvejen bliver en særlig dedikeret vej på Dyrskuet, hvor vi skaber en samlet oplevelse for gæsterne, hvor de kan blive klogere på landbrugserhvervet.

Her møder du nogle af Fyns stolte landmænd og får et unikt indblik i deres hverdag. Du kan høre om alt fra mælkeproduktion til præcisionslandbrug, se de store maskiner tæt på og måske smage lidt på lækkerierne fra de fynske gårde.

Det bliver ægte, levende og lærerigt for både store og små. Og måske bliver der endda plantet et frø hos nogle af fremtidens landmænd?

 

Søg