Kickstart din karriere

Det Fynske Dyrskue er et mekka af lokale og bæredygtige fødevarer, højteknologiske landbrugsmaskiner, kvæg- og hesteudstillinger og rådgivning, som afholdes fra den 14.-16. juni 2019 på dyrskuepladsen i Odense.

Til at forme dyrskuet, skabe nye muligheder og få tingene til at ske for de 55.000 besøgende og udstillerne søger vi derfor allerede nu frivillige og praktikanter.

Vi er et stærkt hold, der får tingene til at ske før, under og efter – men vi får rygende travlt og søger derfor frivillige, der vil være med til at have det sjovt, få mulighed for at skrive nye kompetencer på CV’et, har hænderne skruet godt på, er smilende og kan tage en bartjans med et smil eller har overblikket og kræfterne til at rejse en kæmpe skyliner.

Som frivillig på Det Fynske Dyrskue bliver du en del af en stærk holdånd og får en unik mulighed for at skabe et stærkt netværk til din videre karriere. Du får erfaring, som du kan skrive på dit CV og et værdifuldt netværk i den danske kultur-, landbrugs -og eventbranche, der kan være med til at skabe din næste karrieremulighed.

Har du lyst til at deltage så kontakt venligst dyrskuechef Alex Nielsen på mail: an@centrovice.dk