fbpx
TJEN PENGE: GI’ EN HÅND MED PÅ DET FYNSKE DYRSKUE 2021

Vi søger efter foreninger/klubber eller andet, som vil tjene lidt penge til studieturen, nye spillertrøjer eller noget helt tredje. Hvad pengene skal gå til bestemmer I selv. Vi har nemlig en masse arbejdsopgaver, som skal løses i de uger, hvor der er dyrskue. Det Fynske Dyrskue får hjælp af jer, og så betaler vi gerne det, som I ønsker jer.

Vi har brug for en masser hjælpere, så vi alle kan give vores gæster en god oplevelse. Vi har mange forskellige opgaver – alt fra speake på pladsen til at underholde børnene over til oprydning på pladsen. Opgaverne er mange og forskellige. Vi aflønner derfor også forskelligt, og aftaler det individuelt med de forskellige foreninger og klubber. Vi er interesseret i gode samarbejder med alle klubber og foreninger, så der er bare at tage kontakt til os.

 

Vi har et par krav til jer:

I møder til tiden, løfter ansvaret og går 180% ind i opgaven

I smiler og er glade og yder en god service – også når der er travlt

I hjælper altid hinanden og dyrskuet – og det betyder, at uanset hvilket team, hvilket område og hvilke opgaver du har, så hjælper du altid med at holde området rent og indbydende.

Vi forventer også, at I respekterer vores fællesskab og er i stand til at tage vare på dig selv i det fællesskab.

 

Og så forventer vi selvfølgelig, at I er klar til at give den gas den 11-13. juni 2021.

 

Disse arbejdsopgaver skal løses (bemærk: Denne liste vil blive opdateret løbende)
  • To hjælpere til Det rullende madværksted (fredag-søndag). Der er tale om opgaver i et køkken med opvask osv.
  • Hjælpere til pladsen: Vis erhvervsfolk godt på plads (torsdags morgen til fredag eftermiddag)

 

 

Vil I være med, så kontakt: se@fynsklandbrug.dk