Dyr i børnehøjde

Børnedyrskuet er det helt store trækplaster, hvor børn i alderen 7-17 år kan deltage i konkurrencer med deres kanin, hund, pony, hamster, marsvin, kalv og kæphest. Der er lagt op til tre fantastiske og lærerige dage, hvor udstillere har mulighed for at deltage med salg af foder, legetøj og tilbehør til de mindre kæledyr.

Besøg Børnedyrskuet og slip børnene løs. Her kan de holde en kanin eller et marsvin, se gederne springer, beundre de små, søde lam, se kaninerne hoppe, opleve ponyer i alle størrelser og meget, meget mere.

Når børnene er blevet meget klogere på landbrug og landbrugets dyr, kan I besøge ”Børnenes Hus”, der ligger lige ved hovedindgangen. Her står landmændene klar til at fortælle om livet på landet – og børn fra 5-8 år kan få en uddannelse som ”minifarmer” og blive belønnet med både diplom og landsmandskasket.

Se program

Køb billetter