Til sommer på dyrskuet kan du køre rundt i de store landbrugsmaskiner, så afgrøder og høste dine egne marker. Med andre ord kan du drive et landbrug som en rigtig landmand. Men der er et men. For det hele kommer nemlig til at foregå online i en computerspilsturnering.

Omdrejningspunktet for turneringen i juni bliver spillet Farming Simulator, hvor du som landmand driver din egen gård. På dyrskuet vil det være muligt for alle at prøve kræfter med spillet. På dyrskuets sidste dag ender det ud i en stor turnering, hvor der er store præmier på spil. Her vil den bedste landmands-gamer blive fundet. Det er første gang, at dyrskuet laver et virtuelt område med computerstationer og online spil.

Lørdag den 12. juni er det muligt for alle dyrskuets gæster at prøve og opleve spillet Farming Simulator.
Søndag den 13. juni kræver det tilmelding for at være med i selve turneringen. På Det Fynske Dyrskues hjemmeside bliver det snart muligt, helt gratis at tilmelde sig turneringen.
https://detfynskedyrskue.dk/info-for-besoegende/program/e-sport-farming-simulator/