Kære udstillere, leverandører og samarbejdspartnereSikke et år og sikke en rutsjebanetur for Det Fynske Dyrskue. Endnu en gang må vi erkende, at der ikke bliver liv og glade dage på Dyrskuepladsen i Odense til sommer d. 11-13. juni.

For andet år i træk har coronasituationen gjort det umuligt at afholde Det Fynske Dyrskue.

Bestyrelsen og ledelsen er utrolig triste over, at Det Fynske Dyrskue igen er aflyst. Det var slet ikke, hvad vi ønskede. Vi var så klar og havde mange tilmeldte erhvervsudstillere, et flot nyt program og masser af spændende nyheder til dette års dyrskue.

Aflysningen er resultatet af en vinter og et forår, hvor politikerne ikke har kunne give os et klart svar. Tiden er løbet fra os alle, og vi vil meget gerne sige jer en stor tak. Tak for jeres store tålmodighed, for vi er udmærket klar over, at det ikke har været nemt for jer. I har også skulle bestille varer, tilmelde dyr og meget andet, og jeres forudsætninger har derfor været svære. Tak for jeres forståelse!

 

Vi vil i de kommende dage kontakte alle leverandører, udstillere og andre, som har penge til gode hos os, så vi kan få disse ting afviklet. Det samme gælder de heste, som allerede er tilmeldt. I får besked fra os hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål til situationen, skal du være velkommen til at kontakte dyrskuechef Sara Ekknud Windell.