Foto: Fynskebilleder.dk

Sara Ekknud Windell udtaler sig om stort og småt i Pindle Odense.
Denne uges klumme byder på et kig ind i hendes nye funktion som dyrskuechef, fremtidens muligheder for dyrskuepladsens bygninger og et kig tilbage i dyrskuets historie, hvor der gennem tiden har været et hav af første’r.

Derfor kan vi jo ikke lade være med at kigge ind i arkiverne, hvor specielt dette billede med Grete Rich og Karoline Koen fortæller en fantastisk historie om både Gretes og Karoline Koens ‘første’.

På billedet til højre ses det folkekære ikon Koen Karoline, som nok må siges både, at være den ældste og mest omtalte ko. Mejeriikonet Karoline blev 60 år gammel i 2018 og blev første gang medbragt på Det Fynske Fællsskue i 1960 efter en succesfuld lancering i 1958. Her er Karoline fotograferet i 1960 med sin skaber, tegneren Grethe Rich, på dyreskuepladsen.

Vi takker Karoline Koen for alt det, hun har bragt os fra 60’erne og op til 80’erne, hvor hun prydede mejeriernes fælles markedsføring og bidrog med både enebærgryde, oksebov og jordbærfromage til de danske middagsborde.

VIL DU FORTÆLLE OM DIN FØRSTE?

Kontakt Simone Hansen på e-mail sh@fynsklandbrug.dk.

DEN FØRSTE GANG FOR ALT – KLUMME

Af Sara Ekknud Windell

Cirka tre ugers tid – så længe har jeg været i mit nye job. Hvis du også inden for de sidste par år, har skiftet job, så er du stensikkert også blevet modtaget med alle de samme gode råd fra venner og bekendte, om at det bliver så hårdt, nye indtryk og en helt ny dagligdag, som man lige skal vænne sig til – sætningen er kommet igen og igen: ”Sara, du bliver træt”. Jeg troede selvfølgelig lidt på dem. Bare lige lidt. Jeg vidste da godt, at det ikke var en dans på roser at begynde et nyt sted, og at jeg vil være træt i begyndelsen. Men at jeg ville blive så træt… De første par dage var det jo en udfordring for mig bare at nå tidspunktet, hvor klokken passere 19.30 på uret. Jeg følte mig jo, som et menneske, der aldrig nogensinde før havde formået at passe et job, og have et bare lidt aktivt fritidsliv ved siden af. Der var da også tidspunkter i den første uge, hvor jeg bare tænkte: ”Godt så, Sara. Du glemmer bare alt, om nogensinde igen vil være aktiv efter kl. 17 på hverdage. Farvel til Red Barnet, oplevelser, pilates og besøg på diverse caféer og barer, hvor jeg normalt gerne vil opholde mig med venner – og så sparer jeg da også de penge”. Hvad prøver jeg at sige med denne sætning og alle de mennesker med deres medfølende ord i starten? De havde ret. Det er jo hårdt at starte med på et nyt job. Helt vildt. Det skal lige sættes i proportioner, da der selvfølgelig findes mange andre ting, som er værre, men det kræver dæleme meget at huske alle de nye navne og mennesker, opgaver – hvem lavede så lige hvad, og hvem var det, at jeg lige skulle gå til med en speciel opgave? Hvordan booker man et mødelokale, og hvor var det nu, at jeg kunne finde det printerpapir, og kantinen! Hvad tid kommer man der, og gad vide, om der er faste pladser? Og sådan kunne jeg blive ved, og hvis du selv indenfor de sidste par år, er startet et nyt sted, så kender du helt sikkert den følelse, som jeg har i kroppen i disse uger.

Jeg kan da så glæde mig over, at nu på uge tre, så går det allerede meget bedre. Jeg har også allerede konkluderet, at jeg nok lige var over-pige-dramatisk, da jeg tænkte, at min liv var ovre fra kl. 17 af alle dage, og jeg ligeså godt kunne gå hjem i seng, i stedet for at lave alt muligt andet efter arbejde. Heldigvis! Og der skal også lyde et andet heldigvis: De er så søde på mit nye arbejde – alle mænd og kvinder. Det føles så godt i maven, og allerede nu er jeg begyndt at føle, at jeg faktisk kan løse de opgaver, som jeg er blevet ansat til. Der er også noget godt ved at være hende den nye: Nu kan jeg stille alle de spørgsmål, som jeg vil – og være de nye øjne, som ikke har det ”plejer”. Jeg har gennemgået et hav af første’r, og er begyndt arbejdet i fuld fart mod mit første dyrskue. Det er fokus nu de første mange måneder, og så vil jeg da ikke afvise, at jeg vil begynde at kigge på, om vi ikke skulle bruge de bygninger på pladsen til noget mere i årets løb? Jo, selvfølgelig skal vi det, hvis vi kan. Men én ting ad gangen, så vi ikke mister fokus, og mit engagement ikke løber af med mig.

Der er en ting, som er helt anderledes, end noget andet, som jeg har prøvet før. Dyrskuets historie. Det er jo helt vildt at være en lille bitte brik af noget, som har rødder så langt tilbage. Var du klar over, at med sine over 130 år på bagen er Det Fynske Dyrskue landets ældste, hvis beregningen starter fra 1882 som det år, hvor traditionen for årligt tilbagevendende dyrskuer startede under navnet ”Det Fynske Fællesskue”.
Men faktisk har dyrskuet rødder helt tilbage til 1846, hvor det første dyrskue blev afholdt på Fyn. Det er da helt vildt. Dyrskuet har en fantastisk historie, og alle de billeder, som findes, er så sjove at kigge på. Nå, men imens jeg nu bruger de næste par uger på at lande på mine fødder helt, og måske efterhånden kunne holde mig vågen til mere end kl. 21.30 om aftenen, så må du meget gerne kontakte mig (og så lige huske, at min mailadresse nu også er en anden end den, som jeg plejer at have…), hvis du har en god idé, et minde eller bare gerne vil dele en oplevelse med mig om Det Fynske Dyrskue. For godt nok har jeg skiftet lokation, kantine og printer, men selve opgaverne er jo næsten de samme: Vi skal sammen skabe en fantastisk oplevelse for de mange gæster, som vælger at deltage. Det kender jeg jo. Og det kender du også, hvis du ellers plejer at læse mine ord, når jeg skriver her i avisen. Så lover jeg til gengæld, at jeg gerne vil dele flere af mine nye oplevelser med jer.

 

Læs mere