Pony

Trail

I denne klasse kan man deltage ridende på ponyen eller med ponyen, hunden, kalven, fåret eller lign. ført i hånden. Alle har samme bane.

Deltagerne skal gennemføre en bane med forskellige forhindringer. Forhindringerne kan være: En låge, en bro, over bomme, bakkeøvelser, slalom m.m. samt forskellige tempi i mellem forhindringerne. Der er ingen galop i denne konkurrence.

Der gives point for de enkelte forhindringer og for et samlet indtryk. Der gives også fejl på forhindringerne. Deltagerens score er point for forhindringerne minus fejl. Højeste score er bedst. Ved lige score er den med mindst fejl bedst placeret.

Deltagere: Ponyer, hunde, kalve, får og lign. (ikke kaniner, hamster, marsvin og lign.)

 

Dressurkonkurrence

Dressurkonkurrencen opdeles i 4 klasser.

2 klasser er for ryttere der har startet annonceret klub-/distriktsstævne i en dressurklasse LC eller højre. Her gælder det udelukkende rytteren og stævner i regi af Dansk Rideforbund. De 2 klasser deles op efter alder. Dette gøres først, når alle har meldt til.

2 klasser er for ryttere der ikke har startet i annonceret klubstævne. Altså modsat de 2 førstnævnte klasser. Også her deles der op efter rytterenes alder.

Deltagere: Kun for udstillere med ponyer

 

Springkonkurrence

Springkonkurrencen deles i 7 klasser. Der kan kun stilles til start i en klasse.

Klasserne A, B, C, og D er for ryttere, der ikke har startet annonceret klub-/distriktsstævne i en springklasse LC eller højre. Her gælder det udelukkende rytteren og stævner i regi af Dansk Rideforbund. De 4 klasser deles op efter ponyens højde.

KLASSE PONYENS STANGMÅL I CM* MAKS. HØJDE PÅ SPRING**
A Maks. 120,9 uden sko 50 CM
B 121,0 til 130,9 uden sko 60 CM
C 131,0 til 140,9 uden sko 70 CM
D 141,0 til 148,9 uden sko 80 CM

* Måles ponyen med sko fratrækkes der 1 cm. ** Ved omspringning hæves højden med maks. 10 cm.

Klasserne E, F og G er for ryttere, der har startet i annonceret klubstævne. Altså modsat de 4 førstnævnte klasser. Også her deles der op efter ponyens højde.

Klasse PONYENS STANGMÅL I CM* MAKS HØJDE PÅ SPRING**
E Maks. 130,9 uden sko 60 CM
F 131,0 til 140,9 uden sko 70 CM
G 141,0 til 148,9 uden sko 80 CM

* Måles ponyen med sko fratrækkes der 1 cm. ** Ved omspringning hæves højden med maks. 10 cm.

Alle klasser afvikles med 1 omspringning ved lige placerede til førstepladsen. Omspringningen vil være efter alle i klassen har været til hovedspringningen.

Hjælpetøjler så som glidetøjler og lign. er ikke tilladt. Maringale er tilladt. Heller ikke mekanisk hackamore og kandar er tilladt. Er du i tvivl, så spørg os inden du rider på banen.

Kostumespringning

Konkurrencen deles i 3-4 klasser efter rytterens alder. 

Udklædning af rytter og pony er obligatorisk. Maks. højden på forhindringerne er 60 cm.

Springningen er uden omspringning. Det er således fejl og tid, der afgør placeringerne. Placeringerne i springningen omregnes til point, der tæller 25 % af resultatet.

Der er en særskilt dommer for udklædningen. Der uddeles point for kostumerne og disse point tæller 75 % af det endelige resultat.

En deltager med et dårligt resultat i springningen, som har en super udklædning, kan derfor sagtens blive meget bedre placeret end den, der bare er god i springningen.

Banepåvisning er før første klasse.

Deltager: For udstillere med pony

 

Mit dyr og mig, skuets talentkonkurrence

Denne talentkonkurrence går over 2 runder. I indledende runde afgør et dommerpanel, hvem der går videre til finalen. I finalen er det publikum, der afgør placeringerne.

Hver deltager har maks. 3 minutter til vise sit og/eller dyrets talent. Deltageren skal havde sit udstillede dyr med under hele konkurrencen.

Sang, dans, standup, tricks med dyret – kun fantasien sætter grænsen. Alt er tilladt, når bare det er etisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Udstyr, musik eller lign. medbringes af deltageren selv. Vi stiller et lydanlæg og den lille ring 20 X 30 m til rådighed.

Deltagere: Alle udstillere, undtagen dem der starter rideklasser med ponyer