Hesteguides

Hesteguides

Det Fynske Dyrskue foregår i dagene fredag d. 9. juni til søndag d. 11. juni, og i den forbindelse søger vi hesteguides.
Vi har et supertilbud til dig, der gerne vil opleve dyrskuestemningen på tætteste hold, og være en del af showet i én eller flere af de 3 dyrskuedage.
Efterlysning: Menneskekloge og helst også hestekyndige personer, der mod gratis adgang og forplejning morgen og middag, vil påtage sig at hjælpe udstillere og opvisningsdeltagere ved hesteudstillingen, til at kunne færdes til og fra udstillings og opvisningsbanerne på den sikreste og mest hensynsfulde måde for både publikum og udstillere/deltagere og deres heste.

Du er over 15, har et godt humør også hvis det regner, er ikke bange for at henvende dig til andre mennesker på en positiv og overbevisende måde, har kendskab til, hvordan både mennesker og heste reagerer i stressede situationer, har lyst til at opleve dyrskuet ”indefra”, har tid til at påtage dig at hjælpe minimum 6 timer med mindst 2 timer i træk, gerne flere af dagene.
Du får titel af hesteguide og bliver udstyret med tydelig rød jakke og bemyndigelse til at anvise både udstillere, deltagere og publikum, hvordan de skal færdes.

Hvis du har lyst, og synes du passer til ovenstående, må du meget gerne udfylde skemaet, og sende det til undertegnede pr. mail:

Michael Nielsen
hesteguide@yahoo.dk

Skemaet finder du her

P.S. Vi har også brug for hjælp torsdag under indsyningen fra kl. 1500