Western Horsemanship

Propositioner for Western Horsemanship

Hvem kan deltage

  • Alle heste/ponyer der i forvejen er tilmeldt Det Fynske Dyrskues eksteriørbedømmelse, dvs. hesten skal være udstillet, det er ikke nok at være tilmeldt opvisning.
  • De deltagende heste/ponyer skal være fyldt 4 år.
  • Følhopper kan IKKE deltage.
  • Deltagere i brugsklasserne SKAL melde til start i Hesteinformationen mellem stald 9 og 10, i dyrskuedagene (nærmere tidspunkt følger i det materiale der kommer til at ligge på hjemmesiden). Såfremt deltageren ikke har meldt til start, udelukkes denne for at deltage i konkurrencen.

Generelle bestemmelser
Optømning:

Westernryttere: Optømning efter gældende regler i forhold til snaffelbid samt Stangbid.

Engelsk ryttere: Alle heste/ponyer skal bære trense med to- eller tre-delt bid (alm. ring-, muffe- eller gummibid). Det er tilladt at ride i engelsk udstyr.

  • Det er IKKE tilladt at benytte hjælpetøjler. Dette gælder både på opvarmningsbanen og på konkurrencebanen.
  • Det er tilladt at ride med sporer men det er IKKE tilladt at ride med pisk.
  • Det er IKKE tilladt at benytte Bandager, gamacher og klokker.
  • Ponyer og heste starter på lige fod mod hinanden uanset rytters alder.

Afvikling af klassen

  • Western Horsemanship: Der bliver opsat f.eks. 3 kegler. Man får så til opgave af lave forskellige manøvre ud for hver kegle.
  • Pattern på Western Horsemanship bliver sat op ved sekretariatet forud for klassens afvikling
  • Der bedømmes ud fra rytterens evne til at udføre øvelserne i fuld harmoni med hesten
  • Alle ekvipager står klar ved banen og rider Western Horsemanship delen enkeltvis og herefter rider alle Pleasure delen samlet.
  • Klassen sluttes af med alle ekvipager på banen. Der lines up efter dommers anvisning. Herefter kaldes rytterne frem efter placering hvor rosetter uddeles.
  • Bedømmelsen fortages af 1 dommer placeret på banen med 1 ringsteward.
  • Scorecards kan efterfølgende hentes i sekretariatet.