Løgismose, Fru Lunds Bageri og Dyrskuet inviterer til fælles morgenbord søndag

Det kan betale sig at være blandt de første, morgenfriske dyrskuegæster, når Det Fynske Dyrskue åbner portene søndagen den 11. juni. Til de første 500 gæster søndag formiddag sørger dyrskuet sammen med Løgismose Mejeri og Fru Lunds Bageri for frisk morgenbrød og fynsk underholdning.

løgismose logo

En lille Kefir fra Løgismose og en grovbolle fra Fru Lunds Bageri samt smør, friskrøget, fynsk rygeost, mælk og marmelade – alt sammen økologisk. Det er, hvad der venter de første 500 gæster, som løser billet til Det Fynske Dyrskue, når portene åbner om søndagen den 11. juni.

– Med søndagsmorgenmaden inviterer vi vores gæster på en lille rundtur i fynske specialiteter og delikatesser. Der er fokus på god smag og høj produktkvalitet og gæsterne kan nyde morgenmaden i Fødevaremarkedets område, hvor der er borde og bænke, og hvor gæsterne også kan købe bl.a. kaffe og æblemost, fortæller Sara Skovbjerggaard Rasmussen, som er ansvarlig for Fødevaremarkedet.

Mens boderne i Fødevaremarkedet åbner og morgenmaden nydes, underholder H.C. Andersen Paraden med optræden og eventyr.

Fra dyrskuet