Ingen kaniner på Det Fynske Dyrskue

Det er med stor beklagelse, at vi må aflyse kaninudstillingen og alle kaninkonkurrencerne.

 

Der er begrundet mistanke om et udbrud af den stærkt smitsomme og meget farlige VHD2 virus flere steder på Fyn. Efter anbefalinger fra Fødevaredirektoratet og vores dyrlæger har vi derfor valgt at aflyse alle aktiviteter med kaniner i år.

 

Der er udtaget prøver hos de ramte kaninbesætninger, men vi får først et endeligt resultat midt under Dyrskuet. Da vi sætter sikkerhed og ve og vel som højeste prioritet, og vi ikke vil være mulig årsag til spredning af virusset, tager vi ingen chancer.

 

Virusset kan ikke ramme mennesker.