Fokus på madspild: De unge inviterer til restegilde

I et af de store telt på Dyrskuets Fødevaremarked står unge madambassadører klar til at lære andre unge at lave mad af køleskabets overskudsmad, som ellers ville være havnet i skraldespanden. Tovholderne Klavs og Pia Styrbæk guider de unge sammen med Cathrine Terkelsen fra Smag for Livet, og SeedCom – der producerer frø til grøntsager – bidrager til ingredienslisten.

Kan man godt bruge tomaterne, hvis de er blevet lidt bløde? Og hvad med radiserne, hvis bladene er blevet lidt gullige? Ja, det man sagtens. Men alt for mange – både voksne og unge – bliver hver dag i tvivl om, hvorvidt madvarerne kan holde sig, og om de kan bruges. Derfor går der hver dag alt for meget god mad til spilde. Faktisk bliver en tredjedel af alle verdens fødevarer smidt ud, og det bliver til mange tons om dagen.

Dét er de rå fakta, men hvad gør man ved denne triste kendsgerning – og ikke mindst: Hvordan kan især børn og unge, som jo er fremtidens forbrugere, blive bedre til at håndtere madvarer? Det har Klavs og Pia Styrbæk, der driver gastronomihuset STYRBÆKS og er med i det landsdækkende forsknings- og formidlingsprojekt ’Smag for Livet’, sat sig for at finde ud af.

Derfor har de som et 3-årigt projekt fulgt en klasse fra Tarup Skole, der gik ’i lære’ som 5. klasse og nu som afslutning på 7. klassetrin bliver udnævnt som smagsambassadører på dyrskuet sammen med en 7. klasse fra Roser Skolen, der er stødt til i dette forår. Siden 2015 har Tarup-klassen deltaget i en lang række projekter med smag og basisforståelse for mad som omdrejningspunkt, og forløbet er mundet ud i en række undervisningsmaterialer for folkeskolerne i hele Danmark.

En rizza med overskudsmad
– I dette projekt har vi bl.a. fokuseret på, hvordan man skal læse og forstå de forskellige mærkninger på supermarkedernes madvarer. Hvad betyder det, når der står “sidste anvendelses-dato”, “bedst før” eller “mindst holdbar til”? Det kan være vanskeligt, men med et par enkle tommelfingerregler er de allerede langt på vej, siger Klavs Styrbæk, som selvfølgelig også lærer de unge at bruge alle deres sanser, både smag-, syn-, lugt-, føle- og høresansen, når de vurderer på, om madvarerne stadig er gode nok.

Men ét er teori; noget andet er praksis. Som en del af uddannelsesforløbet har eleverne lært, hvordan de kan tilberede en nem og ungdomsvenlig ret af fødevarer, som ellers kunne være på vej i skraldespanden – den såkaldte rizza, som alle kan lave: Man lægger et stykke rispapir på en stegepande, hælder et pisket æg på og fyld efter smag og behag i kategorien: I farezonen for at ende som kasseret!

– Typisk vil det være mad, som er blevet til overs fra dagen før, eller mad, som nærmer sig sidste holdbarhedsdato. Og der skal selvfølgelig altid smages til – det er regel nummer 2. Hele arsenalet af krydderier, krydderurter, frisk chili, soya, hvidløg eller andet, kan overvejes, når man fyrer godt op under smagen, siger Klavs Styrbæk.

Madambassadører på dyrskuet
De to skoleklasser fra Odense er med i et landsdækkende projekt, hvor flere skoleklasser rundt om i landet er med til at undersøge, hvordan smagsoplevelser påvirker de unge, og hvordan de unge kan lære at tage kritisk stilling til den mad, de spiser. Erfaringen fra de deltagende klasser skal til sidst samles i et undervisningsmateriale, som alle andre klasser kan få glæde af.

Men inden det kommer så langt, skal de nyuddannede Odense-elever optræde som madspild-ambassadører og dele ud af deres viden og erfaringer på Det Fynske Dyrskue, så andre unge kan gå hjem og tilberede en lækker ret med overskuddet fra i går og med de madvarer, som ellers ville være havnet i skraldespanden.