Årets dyrskuetale ved åbningen fredag den 15. juni

AF BESTYRELSESFORMAND TORBEN LYNGSØE POVLSEN:

Velkommen til åbningen af Det Fynske Dyrskue 2018. Velkommen til tre forrygende dage med fokus på dansk landbrug, når det er allerbedst:

Fokus på det fynske forrådskammer. På local food. På lokalt producerede fødevarer. På specialiteter fra lokale iværksættere. På delikatesser fra nabolagets ildsjæle.

Kært barn har mange navne. I virkeligheden handler det ”bare” om det, som Danmark gennem generationer har været verdensmestre i: Nemlig i hver en egn og hver en region at fremstille nogle af verdens bedste landbrugsvarer – og give danske familier over hele landet mulighed for at købe mælk, kød, mel, æg, frugt og grønt, der er produceret lokalt. Næsten lige rundt om hjørnet.

Det er der ikke mange lande i verden, som kan matche.

Men dét kan vi, og en tur rundt på dette års Dyrskue viser med al tydelighed, at der er vægt bag ordene.

Se blot på udstillerne på Fødevaremarkedet. Kig indenfor i staldene, hvor alle landbrugets dyr er stillet til skue. Læg vejen fordi de store landbrugsmaskiner og besøg de mange udstillere ved handelsboderne. Alle er de med til at tegne billedet af et landbrugsland i en helt særlig liga.

Og alle har de knoklet for at køre det hele i stilling og gøre klar til, at vi endnu engang kan slå portene op til et flot fynsk dyrskue i centrum af Odense.

Tak til alle – de ansatte, de frivillige, udstillerne og alle andre – for den store indsats, der er blevet ydet og forsat vil blive ydet de næste tre dage, så vi igen på flotteste vis kan fremvise og fortælle den gammelkendte, men stadig relevante landbrugshistorie: Fra jord til bord.

***

Vi – landmændene og erhvervet selv – vi kender naturligvis godt historien fra jord til bord. Vi kender alle led i den proces, der er gået forud, men kender forbrugerne historien? Er vi gode nok til at fortælle om os selv og vores erhverv?

Er vi gode nok til storytelling, som det hedder med et moderne kommunikations-ord. Gode nok til at gøre vores historie levende og nærværende og relevant, og bringe alle sanser i spil.

Styrken ved storytelling er jo nemlig, at en fængende fortælling huskes langt bedre end de rå fakta – især hvis man kan identificere sig med den historie, der bliver fortalt.

Det Fynske Dyrskue er et skoleeksempel på storytelling: Lige her, rundt om os, er fortællingen særdeles levende og nærværende, og her er alle sanser er høj grad bragt i spil.

Her står landmanden med sit malkekvæg side og side med producenten af flødeis. Den enorme mejetærsker er parkeret ikke langt fra producenten af mel, og der er ikke langt fra grisen, der tøffer rundt, til krydderskinken på tallerkenen.

Alle lugte og alle dyrelyde kommer fra ægte dyr. Køerne brøler, hestene vrinsker og fårene bræger. Det er ikke en særlig kulisse, vi har skabt. Det er dansk landbrug tæt på. Det er storytelling, og det er netop dyrskuets styrke.

***

Dén opgave – at videregive fortællingen om vores erhverv, vores produkter og vores enestående produktion baseret på høj kvalitet og respekt for miljø og natur – dén opgave er vores. Den tager på vores kappe.

Andre opgaver ligger uden for vores hænder.

Det gælder ikke mindst de rammevilkår og reguleringer, som vores erhverv er underlagt, og som stadig – trods mange års ihærdig indsats – er markant skrappere end i vores nabolande.

De hæmmer vores udvikling og vækst. Hvis vi for alvor skal gøre dansk landbrug robust over hele linjen og sikre os til fremtiden, så er det bydende nødvendigt, at vi ikke fortsat skal kæmpe på så ulige vilkår.

Det er bydende nødvendigt, at vi ikke konstant udsættes for konkurrenceforvridende og væksthæmmende benspænd som fx pesticidafgiften og beskatningen af vores produktionsjord.

Vi MÅ og SKAL have lettet disse afgifter, hvis det opsving, som lige nu er i gang, for alvor skal bide sig fast, og hvis landbruget og fødevareerhvervet fortsat skal bidrage så massivt til arbejdspladser, vækst og velstand i hele Danmark.

Dén opgave ligger hos vores politikere. Dén må de tage på deres kappe.

Og selv om det ofte ER meget lettere at identificere sig med en fængende fortælling, der taler til vores følelser, så kan et nøgternt blik på de rå fakta nogle gange have sin berettigelse – især når vi taler med politikere og embedsmænd:

På trods af Danmarks beskedne indbyggertal og beskedne størrelse, så er faktum nemlig, at danske landmænd og fødevarevirksomheder hvert år producerer fødevarer til 16-17 millioner mennesker i 200 lande. Vel at mærke via en produktion med konstant fokus på høj kvalitet, høj fødevaresikkerhed, sporbarhed og dyrevelfærd og med et klima- og miljøaftryk, der er et af de laveste i verden.

Og vi er verdensførende i klimavenlig og miljørigtig produktion, med mangfoldighed af forskellige specialproduktioner, f.eks. økologi. Vi er et forbillede ude i verden, ofte hører vi spørgsmålet fra udlandet: Hvordan kan i producer med så lavt antibiotikaforbrug og så få hjælpemidler?

Det kan vi gennem forskning og udvikling, samt progressivt og godt landmandskab. Vi trækker fødevareproduktionen i hele verden imod en bæredygtig retning – Dansk landbrug er rollemodel for rigtigt mange lande i verden. MEN kun hvis dansk landbrug udvikler sig stærkere – hvis produktionen i Danmark falder, så vil ingen lande følge os, så er vi ikke rollemodel, så er vi til grin.

Det er fakta. Og en så gigantisk produktion bidrager selvsagt gevaldigt til den danske eksport og den danske velfærd.

***

Fakta er også godt at have med, når dansk landbrug er på den politiske dagsorden, og det sker næsten dagligt. Og her – på den politiske scene – synes følelserne nemlig ofte at have fået overtaget. Grøn, grønnere, grønnest. Jeg er grønnere end dig. Sådan kan det næsten lyde i ens ører, når miljøet konstant er til debat blandt vores politikere.

Og ja: Det handler om miljøet. Det handler om noget, der vedrører os alle – ikke kun politikere og meningsdannere – men os alle. Miljøet ER vigtigt. Vi er helt enige. Men desværre er de regulerende og kontrollerende tiltag, som iværksættes over for netop landbruget – tiltag som ofte hverken beviseligt eller målbart kommer miljøet til gode.

Her må fakta på bordet. Valide målinger og korrekte beregninger. Følelser og folkestemninger kan ikke bruges i den sammenhæng og slet ikke som rettesnor for reguleringer, der har så store konsekvenser for et helt erhverv og det danske samfund.

Det handler ikke om, hvem der mener mest. Det handler om, hvem der sætter handling bag politiker-ordene, og hvem der sikrer fair rammevilkår og retfærdig regulering.

Det er derfor godt at høre, at den nye miljø- og fødevareminister vil kigge på miljøet 360 grader rundt – også i byerne. Det ser vi frem til.

Men SELVOM rammevilkårene lettes, kan dette ikke alene sikre fremdriften og fremgangen.

Hvis det hele skal lykkes, er der hårdt brug for unge kræfter og fortsat innovation. Hårdt brug for, at den unge generation kan se sig i fødevareklyngen – specielt også i primærlandbruget. Det kræver at de unge har lysten til at uddanne sig inden for vores erhverv. At landbruget fremstår attraktivt og at der bl.a. er smidige generationsskifte-regler så de uge kan se at samfundet bakker op om at de bliver selvstændige.

Her skal vi alle hjælpe med at løfte, så vi også fremover har mange unge der går ind i erhvervet –landbruget og fødevareerhvervet, de politiske kræfter og uddannelsesinstitutionerne rundt om i landet – også på Fyn, hvor Kold College og Dalum Landbrugsskole allerede gør et stort stykke arbejde med nye innovative tiltag, der kan tiltrække de unge. Vi skal skabe platformen for at den unge generation får succes i fødevareproduktionen.

Vi skal sikre værdiskabelse – som fx det nye tiltag med dyrkning og forarbejdning af melkartofler og hestebønner på Fyn. Og vi skal fortælle de gode historier om de tanker og de handlinger, der sker i landbruget. Kun på den måde ser de unge os.

***

Og så er vi tilbage, hvor jeg startede. Ved storytelling. For uanset om vi taler med politikere, forbrugere eller unge uddannelsessøgende, så handler det om at gøre vores budskaber klare og forståelige og om at skabe fortællinger, der fænger.

Det kan vi gøre på mange måde. En af dem er de årlige dyrskuer rundt om i landet.

På Fyn har traditionen eksisteret i over 130 år – still going strong, stadig med masser af relevans og nærvær og siden 1961 i de samme rammer: Dyrskuepladsen i Odense. En plads, som nu er sikret yderligere til fremtiden efter sidste års gode proces om boldbaner og dyrskuer.

Det er godt gået, og jeg er sikker på, at i fællesskab kan Det Fynske Dyrskue og Odense Kommune og andre aktører skabe masser af udvikling og storytelling på denne plads.

Med disse ord erklærer jeg Det Fynske Dyrskue 2018 for åbnet. Velkommen til tre festlige dyrskuedage.

Lad os udbringe et trefoldigt leve for Danmark. Og synge ”Der et er et yndigt land”.